Vinterpleje af lædersko og læderstøvler

'

Passer du godt på dine sko, holder de meget længere. Her får du en guide til vinterpleje af dine lædersko.

Våde lædersko

Læder indeholder meget vand og behøver en vis mængde fugt for at holde sig godt. Du giver dine lædersko eller læderstøvler fugt ved at imprægnere overfladen med spray eller skocreme.

Bliver dine sko meget våde, så tør dem af med en klud og lad dem tørre ved almindelig stuetemperatur, inden du stiller dem i skabet. Er dine sko blevet våde indeni, kan du fylde dem ud med sammenkrøllet avispapir.

vinterpleje af lædesko

Tør aldrig dine lædersko på en radiator, det udtørrer læderet og giver revner.

 

Fjern saltrande

Hvide rande

Det er næsten uundgåeligt, at dine lædersko bliver udsat for vejsalt i det danske vintervejr. Sker det, får du hvide mærker af indtørret salt på dine sko. Her er læderbalsam det bedste at bruge, men du kan også gnide saltmærkerne med lidt mælk, som opløser saltet. Husk derefter at rengøre dine sko med almindeligt plejemiddel.

Polering

Når du har påført skocreme, kan du bruge en blød skobørste overtrukket med en nylonstrømpe. Dette giver en rigtig flot finish, og beskytter samtidig din børste.

Skoene skal have hvile

Læder er et naturmateriale, som bliver påvirket af bakterier og fodsved.  Sur og fugtig lugt kan forebygges ved at lade dine sko hvile mellem hver gang, du bruger dem, så de får tid til at tørre.

Spray eventuelt med en deo beregnet til sko.

Du må IKKE bruge skocreme til at rense dine sko med. Gør skoene rene med en klud inden du påfører skocremen.

Brug ALDRIG rengøringsmidler på dine lædersko – brug i stedet en hårdtopvredet klud.

våde sko