Sneakers
Moderne, praktiske, behagelige og sporty er bare noget af det, man kan sige om sneakers. Find dine her.
Behagelige, praktiske og smarte sneakers
Sneakers er super behagelige at gå i og er samtidig hotteste mode. Sneakers er ikke længere kun kondisko, gymnastiksko, tennissko, løbesko eller, som man sagde før i tiden, gummisko. Sneakers er blevet en fælles betegnelse for dem alle. De er oprindeligt designet til sport og fysisk træning, men bruges nu i stort omfang til både hverdag og fest.
Historien bag sneakers
De første sko med gummisåler blev produceret i England, hvor overdelen var lavet af lærred. Skoene var meget lette og blev hurtigt populære til især tennis, da de havde et meget bedre greb på græs- og grusbanerne. Gummiskoene var meget bedre til at absorbere stød end de traditionelle sko, så man så dem for første gang brugt til OL i 1924. herefter blev de oprindelige sneakers brugt til stort set alle sportsgrene.
Skoene fik navnet Sneakers, efter det engelske ord sneaking, da skoene var stor set lydløse at gå i.
Sidenhen er der dukket mange forskellige versioner af sneakers op, ofte tilpasset en bestemt sportsgren, for eksempel basketballstøvler, som er sneakers med lidt højere skaft. Det ekstra høje skaft bliver brugt til sport, hvor man hopper og finter meget. Det beskytter foden mod vrid.
Moderne sneakers
Som en af de eneste skotyper på markedet, kan sneakers bruges til stort set alt, og der findes ikke mange brands med respekt for sig selv, der ikke har en serie af sneakers.
Du behøver ikke længere være umoderne, når du smider de højhælede stiletter tilbage i skabet og trækker i et par sneakers til byturen. Sneakers passer til stort set alle outfits, og du kan få dem i praktisk taget alverdens farver, materialer styler og med forskellige såltyper.
Brug sneakers til at give dit look et frisk pust eller til at give dit stilede outfit et mere afslappet look. Det er simpelthen topmoderne at gå på opdagelse i nye farve- og stilkombinationer. Sneakers er funky, praktiske, sporty, smarte og trendy.
Det eneste der kan være svært er, når du skal vælge hvilke sneakers du gerne vil have.