HERRE
Herresko til hverdag, afslapning og fest. Her finder du alt fra sneakers og sandaler til hyttesko og støvler til mænd. Her er lidt for enhver smag og enhver stil men altid i høj kvalitet.
Herresko til enhver lejlighed
Hos Rabøl finder du et stort udvalg af herresko i forskellige stilarter, til mange forskellige anledninger. Her finder du for eksempel sandaler, træsko, sneakers, hjemmesko, loafers, slip-ins og støvler.
Vi ved godt, at der ikke findes noget værre end at komme af sted i de forkerte sko. Sko må ikke give dig ømme fødder, ligesom de hverken må være for kolde eller varme.
Samtidig skal dine sko passe til lejligheden. Du kan nemlig ikke bruge det samme par sko til det hele. Selv om det for mange kan være fristende, men det har dine fødder simpelthen ikke godt af. Det er sundt at skifte sko i løbet af dagen og de fleste par herresko er designet til bestemt brug.
Sneakers til mænd
Du finder for eksempel praktiske og behagelige sportssko eller sneakers, som er lavet til dig, der gerne vil have god komfort og et par sko, der støtter dine fødder. Sneakers er lavet til bevægelse, til at gå i, til at hoppe og løbe i.
Træsko og gummistøvler
Det er for eksempel træsko og gummistøvler ikke. Her er der tale om funktionelle sko, som har til formål at beskytte dine fødder mod jord, vand og alt muligt andet du kan støde på i regnvejr eller når du går i haven.
Sandaler med eller uden strømper
Sommersko som sandaler er en sæsonsko beregnet til sommerhalvåret. De er ikke lavet for at holde dine tæer varme - til gengæld er de dejligt luftige og helt perfekte på en varm sommerdag med eller uden hvide tennissokker…
Sko du kan bruge til fest
Leder du efter sko til lidt pænere brug, så har vi naturligvis også dette. Du finder de klassiske og tidløse brune eller sorte lædersko i god kvalitet, som mange mænd ynder at bruge på job eller når de skal til fest. Vi har naturligvis også et fint udvalg af hyttesko eller loafers, som er lige til at hoppe i, og kan bruges til lidt af hvert. Skal det være afslappet hele vejen igennem, finder du naturligvis også en kollektion af sneakers beregnet til lidt pænere brug end de klassiske sportssko. Her er tale om sko, der sidder godt på foden, men typisk er lavet af lækre kvalitetsmaterialer som for eksempel ruskind.
Når der er koldt udenfor…
Hos Rabøl finder du også altid et lækkert udvalg af hjemmesko, sutsko, slippers eller hvad du nu kalder dem. Hjemmeskoen er lavet med et eneste formål, nemlig at holde de fødder lune, når du trasker rundt hjemme hos dig selv på en kølig efterårsdag eller en råkold vinterdag.
Støvler til vinterdage og alle andre dage
Du finder også en alsidig samling af støvler til mænd. Vi har blandt andet vinterstøvler, som holder dine fødder varme og tørre i sne og kulde. Du finder også solide vandrestøvler, som kan bruges til små og store gå- og vandreture.
Foretrækker du et par korte læderstøvler til job, fester eller fritid, så finder du naturligvis også klassiske chelseastøvler i sort og brunt læder.
Uanset om du er på udkig efter en fed kondisko, en god sandal eller en klassisk lædersko, så kig ind i vores webshop. Her finder du lige de sko, sandaler og støvler, der passer til netop dig og dine fødder.
Gode skomærker