Pleje af gummistøvler

'

Vask af dine gummistøvler

Mudder og salt på dine gummistøvler er med til at tørre dem ud. Derfor er det en god ide altid at skylle dem, hvis de er blevet beskidte, og helt bestemt inden du påfører plejemiddel. Brug dog aldrig en børste til rengøringen af dine gummestøvler. Brug hellere en blød klud eller svamp, så du undgår at skade støvlernes overflade.

Plejemidler til gummistøvler

Gummistøvler kræver lige så meget nænsom pleje, som andre støvler. Ikke mindst hvis de skal kunne holde sig pæne og flotte i lang tid. Du finder således særlige plejemidler til gummistøvler. For eksempel Gum Boot Care giver glans og virker farvefordybende

Lad altid gummistøvlerne tørre naturligt, inden du påfører plejemidler.

Vær opmærksom på, at imprægneringsspray til almindelige sko i læder og nubuck, ikke er godt for dine gummistøvler. Brug derfor kun spray som er beregnet hertil.

 

Opbevaring af gummistøvler

Måden du opbevarer dine gummistøvle på, når de ikke er i brug, har også indflydelse på deres udseende og holdbarhed. Gummistøvler kan bedst lide mørke og bør ikke opbevares i direkte sollys, men helst i et køligt rum.

Gummistøvler kan ikke tåle høj varme, da støvlerne får revner af varmen. Tør derfor aldrig gummistøvlerne i et varmeskab eller på en radiator.

Stort set alle slags naturlige olier kan bruges i behandlingen af naturgummi, da olier generelt modvirker, at gummiet bliver udtørret, så brug også gerne både madolie, linolie eller silikoneolie.