Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere


GRATIS FRAGT VED KØB OVER 500,-

INDKØBSKURV
Antal: 0
Beløb: 0,00 DKK
GÅ TIL KASSEN

3 typer sko som passer bedst til ømme fødder

- en guide til dig med følsomme fødder.

Vi kender det godt.

Hver dag får Rabøl sko henvendelser fra mennesker med ondt i fødderne, og det kan der være mange årsager til. Har du nedsunket forfod, smerter i storetåen, eller bare generelt ondt i foden?

Derfor har vi lavet denne lille guide til dig, som kan hjælpe dig med at vælge de rigtige sko til den rette lejlighed.

Hvorfor gør det ondt i fødderne

Din fod er en RET kompleks sammensætning af knogler, muskler, ledbånd og hud, som skal arbejder sammen for at give en både stabil og elastisk gang.

Faktisk består foden af 26 knogler, 33 led og over 100 ledbånd. Sålen skal aflaste og fordele tryk på de gennemsnitlige 8.000 og 10.000 skridt vi går om dagen.

Det løber op i ret mange kilometer, så der er ikke noget at sige til, at mange og især ældre mennesker har ondt i fødderne.

De helt store årsager er

De forkerte sko.

Den gode nyhed er, at langt de fleste fodproblemer kan forebygges og helbredes.

Alder

Nogle har fra naturens side en tendens til problemer, men din fod ændrer sig hele livet, og med alderen kan du ikke undgå at der kommer slid på muskler, sener og ledbånd, fodens længde og bredde kan ændre sig i takt med slid.

Hælens og tæernes evne til støddæmpning mindskes i takt med formindskning af fodens fedtpuder.

Overbelastning

Øger du belastningen på fødderne for eksempel i form af høje hæle, øger du især belastning på forfoden.

Når trykket på foden øges, dannes der hård hud, dette er hudens eget forsvar og et forsøg på at beskytte dig. Desværre kan de ende med ligtorne, som kan gøre meget ondt.

Fodtøj som ikke passer

Især din storetå er udsat ved langvarig belastning, du kan få hævede led og tåen kan blive skæv, som med tiden kan blive til knyster.

Sport

Dyrker du sport der indebærer løb eller meget gang, og får du ondt i fødderne under eller efter sport, skal du være særlig opmærksom på dit fodtøj.

6 råd til at undgå smerter i foden med de rigtige sko.

Gå med fodtøj, der har en god pasform og den rigtige størrelse.

Gå altid med sko der passer til situationen, arbejde eller fritid.

Benyt eventuelt skoindlæg til at støtte foden, i samarbejde med din fodterapeut eller læge.

Skift til en større skostørrelse med alderen. Tegn et omrids omkring foden. Klip omridset ud, og læg den ned i skoen, så er det nemt at se hvor skoen kan blive for smal.

Har du tendens til hævede fødder, bør du købe sko sidst på dagen hvor foden er størst.

Du bør gå i sko, som føles behagelige og giver god støtte

Knyster

knyster


Det er en dannelse af ekstra knoglevæv som regel på storetåen, der påvirker fodens bevægelighed og gør det stadig sværere at passe skoene.
Knyster går ikke væk af sig selv, så kun forebyggelse kan hindre at de bliver større og ender med en operation.

Knyster kan med tiden påvirke de andre tæer ved, at storetåen presser på dem.

De andre tæer kan også begynde at bøjer eller krumme, hvilket også er kaldet hammertå.

Sko som er gode til fødder med knyster, er for eksempel New Feet med OrthoStretch materiale der tilpasser sig fodens form uden at stramme.



Hammertå eller hammertæer

- digitus malleus

En hammertå er en bøjning af et eller begge led i en eller flere af tæerne, normalt udvikles en hammertå over flere år. Hammertæer forbedres aldrig af sig selv, der skal altid gribes ind og gøres noget aktivt.

Hammertåen kan lindres med sko i den rigtige pasform og størrelse, eventuelt kombineret med ortopædiske hjælpemidler som indlæg eller skinner.

Hælsporer

En hælspore er et lille krogformet stykke knogle i hælen, som forekommer hyppigst hos sportsfolk, der løber eller hopper meget, eller som følge af overvægt og belastning af fødderne.

Hælsporer ses som regel ikke før 40 års alderen. De fleste hælsporer forsvinder af sig selv med tiden, men gode sko og hælsporeindlæg, kan markant fremskynde helingsprocessen.


Diabetes

Diabetikere med forringet følesans og nedsat kredsløb skal være ekstra opmærksomme på valg af fodtøj.

I fødderne kan nerverne ødelægges på grund af det forhøjede blodglukoseniveau, som gradvist påvirker følesansen og styreimpulser der styrer gang og fodens andre funktioner. Det betyder helt enkelt at man ikke kan mærke, når foden påvirkes negativt, hvis skoen trykker eller der opstå sår og vabler.

Sko skal først og fremmest være fodformede, lige som handsker er håndformede.

Skoene skal indvendigt være cirka 1 cm længere end foden, så der er plads til at foden kan bevæge sig, og sidst på dagen at den ikke klemmer, de skal have god plads over forfoden, hvor foden er bredest.

Snører eller lukkesystem, der kan kunne holde skoen godt fast over vristen.

Og så skal skoen helt ikke have generende syninger indvendigt.

Gigt

Den mest almindelige form for gigt er slid på den brusk, der får knogler og led til at glide mod hinanden. I samarbejde med din læge og fodterapeut bør du skabe dig et overblik over behandling og fodtøj. læs eventuelt mere på gigtforeningen hjemmeside om fødder med gigt.

 


Gode sko til ømme fødder



New Feet - til dig med følsomme fødder

Det danske mærke New Feet er designet og produceret i samarbejde med behandlere, og adskiller sig fra alle andre mærker ved at have alle følgende egenskaber.
En 6 mm udtagelig EnergySole for optimal støddæmpning.
Bred pasform og høj stabilitet.
Blødt polstret skind og nøje udvalgte liningsmaterialer. Fugttransporterende og friktionsdæmpende foer.
Ingen indvendige syninger.
Nem tilpasning via de ekstra lange velcoremme som kan afkortes til ønskede længe.
ØkoTex 100 certificeret tekstiler og gennemfarvet læder God plads til eventuelle indlæg.

New Feet har også udmærket sig ved det helt specielle OrthoStretch hvor skoen tilpasser sig fødder med knyster eller hammertæer.
New Feet skoene sidder godt uden at stramme og mindsker risikoen for hård hud og trykskader.




Skechers - til arbejde, fritid og sport

Funktionelle, modebevidste og behagelige løbe og træningssko i super kvalitet. Skechers kombinerer høj fodkomfort samt fantastisk pasform med smart moderigtigt design i aktuelle flotte farver og benyttes af mange professionelle sportsudøvere. Skechers er en testvinder når det gælder fleksible og åndbare materialer, samt såler der har et enestående greb.



Rieker - til både hverdag og fest

Alle Rieker modeller er fremstillet i bløde og lækre materialer med fleksible anti stress såler, skøn komfort og frisk design.
Rieker er meget efterspurgt blandt mennesker som vil have trendy men behagelige sko.
Rieker laver både, sko, støvler og sandaler der er lette, super stødabsorberende, fleksible og med plads til fodens bevægelse. 


KONTAKT
RABØL SKO - Adelgade 9 - 9500 Hobro - Telefon 98520328 - E-mail butik@rabolsko.dk - CVR 16149845
VI TILBYDER
Gratis fragt ved køb over kr. 500
Ingen ekspeditionsgebyr
14 dages fuld returret
Hurtig levering
VORES BUTIK
Klik her for vores mobilside